Lørdag, den 3. december 2011 afholdt gymnastikafdelingen jule-træsfest. Der var mange der havde sat lørdag eftermiddag af til at hygge sig sammen med børnene. Efter der var budt velkommen, kom julemanden på besøg. Der blev sunget og leget om træet. Derefter blev der delt godteposer ud og børnene kunne blive fotograferet sammen med julemanden. Børn fra Ringsted Musikskole spillede og Mette sang for til sangene, en rigtig god oplevelse for både børn og voksne. Der var kaffe og småkager til de voksne og juice til børnene. Som sædvanlig blev der solgt kage som velvillige forældre havde bagt. Der blev solgt Kinesisk lotteri, hvor der blev udloddet nogle fine sponsorgaver. Alt i alt en hyggelig eftermiddag hvor der deltog i alt 241 personer. Tak til alle sponsorer, hjælpere og dem der bagte kage til arrange-mentet. På gymnastikudvalgets vegne Inge Lise Andersen BIF gymnastikafdeling ønsker at bruge internettet som en god reklame. |
| techCMS |